Skagen Tennisklub har ca. 100 medlemmer, heraf ca. 35 unge under 25 år. Medlemstallet har stabiliseret sig og er nu stigende. Vi har Casper Juul Møller som ungdomstræner og Bente Lund, der træner voksne begyndere. Klubben er i øjeblikket ikke tilmeldt turneringer.
Udendørs råder vi over 4 baner, som nu pr. juni 2011 alle har kunstgræs med sand. I 1999 og 2001 var Skagen Tennisklub vært ved Davis Cup, og da spillede vi på nye hardcourt baner.
I 2007 anlagde vi så en ny kunstgræsbane: Bane 1: Spar Nord Banen. Den nye bane blev en kæmpesucces, og der har virkelig været rift om at komme til at spille på denne bane lige siden. Dens underlag er noget langsommere at spille på end hardcourt banerne, og så er underlaget ”venligere” ved bentøjet, hvad ikke mindst de lidt ældre synes er rart. Det har også betydet, at vi har fået flere af vores gamle medlemmer tilbage. Nogle var nemlig stoppet på grund af den hårde belægning på hardcourt banerne.
Kunstgræsbanerne har også den fordel, at man sagtens kan spille på den, selvom det skulle regne lidt, hvilket også betyder at sæsonen forlænges betydeligt - flere har spillet til langt hen i november, og vi lader nettet på bane 1 være opstillet vinteren over.
Derfor har vi fået lagt kunstgræs på de øvrige baner i maj 2009, 2010 og 2011.. Vi fik hjælp fra 5 nye sponsorer til at finansiere bane 4 i 2009: Karstensens Skibsværft A/S, Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.A., Pelagic Skagen A/S, Jacobs Bar & Café A/S og Restaurant De 2 Have P/S. Vi fik også hjælp til at finansiere de tre sidste baner fra vores hovedsponsor: Spar Nord Bank. Endelig har vi i 2011 indgået en ny sponsoraftale med Ruths Hotel vedrørende: Bane 2: Ruths Hotel Banen.
Vores baner udlejes meget til gæster/turister. Vi får mange penge i klubben ad denne vej, så det er en vigtig aktivitet. Se siden med ”leje af baner”
Indendørs har vi én bane i Skagen Tennis- og badmintonhaller, hvor vi lejer os ind. Indendørssæsonen er typisk fra medio september til medio april. I august/september måned er der tilmelding til indendørstider ved henvendelse til vores kasserer Conni Kassow. Der betales den til enhver tid gældende timepris for leje af bane. Det er således billigere hvis man er 4 om at dele en bane end kun 2. Se endvidere siden ”
KALENDEREN” omkring øvrige aktiviteter.
Indmeldelse kan ske ved henvendelse til vores
kasserer Conni Kassow: tlf. 9844 5319 – e-mail: kassow@post9.tele.dk